Om mig

Lær mig at kende

Mit navn er Klara Brink, og jeg har arbejdet med content creation og sociale medier i de sidste otte år. Jeg har specialiseret mig i at udvikle indhold, der engagerer og skaber resultater. 

Som selvstændig content creator og konsulent udvikler jeg indhold for virksomheder og driver mine egne kanaler som influencer. Med stor erfaring inden for storytelling gennem video og sociale medier, brænder jeg for at hjælpe virksomheder med at udvikle kreative strategier og koncepter.

Korte videoformater er min passion

Gennem flere års samarbejde med forskellige brands har jeg opnået en dyb forståelse for, hvordan man sælger og kommunikerer gennem kreativitet. Jeg er idérig og innovativ, samtidig med at jeg værdsætter struktur og samarbejde. Hos mig er frihed under ansvar vigtigt, og jeg trives bedst i en rolle, hvor jeg kan tage initiativ, udforske nye idéer og følge dem til dørs.

Min passion og mit arbejde med TikTok og Instagram, har i høj grad udviklet mine videoevner og skærpet min måde at konceptudvikle på, især når det gælder korte, engagerende formater med gode hooks. Jeg står stærkt på dette område og kan tilbyde værdifuld indsigt og kreativ sparring, hvis I ønsker at udforske TikTok/Instagram og udnytte dets potentiale til at nå jeres målgruppe.